lørdag den 9. juli 2011

Blot en bar


Nick Cave synger 'Easy Money' fra jukeboxen og man blir i tvivl om, om det er fredagsgå-i-byen-aften. Lemmy synger om døden symboliseret i kortspil og jukeboxens tilgængelighed tydeliggøres i den fuldstændigt usammenhængende, fortløbende playliste. Jeg får Classic og nyder værtshuset på alle planer.

mandag den 27. juni 2011

Radisson's redeeming moments

SAS Radisson på Amager har ikke mange æstetiske fordele, men ved solopgang og solnedgang bliver farverne i lyset reflekteret og brudt med forskellige vinkler. Egentlig er det vel bare skønheden af en solopgang reflekteret redigeret af et stykke arkitektur, men det viser måske at lige som et defekt ur går rigtigt to gange om dagen, kan uskøn arkitektur frikendes i ganske få øjeblikke to gange i døgnet.

torsdag den 24. marts 2011

Natbordet


Man må hellere komme igennem bunken, ellers kunne den gå hen at blive model for gravmælet.